Content Creation Workshop
I denne workshop arbejdede vi med at udvikle platformstilpasset content til TikTok og Instagram med udgangspunkt i forbrugeradfærd, medielogik og algoritmisk distribution, hvor vi havde fokus på, hvordan det samme budskab skal formes forskelligt afhængigt af platformens struktur og brugeradfærd, og vi valgte i den forbindelse den fiktive virksomhed REFILLD, som arbejder med genanvendelige termoflasker og drikkedunke med fokus på bæredygtighed og hverdagsbrug.
Proces
Workshoppen startede med en introduktion til dagens program samt en øvelse, hvor vi reflekterede over vores egne vaner på sociale medier, hvilket gjorde det tydeligt, at TikTok fungerer som et on-demand flowmedie, hvor indhold bliver serveret hurtigt og konstant via algoritmen, mens Instagram i højere grad fungerer som et relations- og identitetsmedie, hvor brugerne aktivt følger profiler og opsøger inspiration og visuelle universer, som passer til deres egen livsstil og selvforståelse.
I første del af opgaven arbejdede vi med at udvikle content til TikTok, hvor vi tog udgangspunkt i platformens hurtige og scrollbaserede natur, og vi udviklede et koncept baseret på formatet “A day in my life”, hvor produktet indgår naturligt i en hverdagssituation, fordi det understøtter en mere autentisk og relaterbar fortælling. Vi valgte et hook i starten af videoen med formuleringen “Hvis du også lever sådan her…” kombineret med en visuel scene af en taske fyldt med plastikflasker, da dette fungerer som et attention hook, der hurtigt skaber genkendelighed og stopper brugeren midt i et ellers hurtigt feed. I vores indhold arbejdede vi bevidst med relatability og micro-entertainment, hvor brugeren kan spejle sig i situationen, samtidig med at vi indirekte inspirerer til en adfærdsændring fra engangsprodukter til en genanvendelig løsning, og vi prioriterede autenticitet frem for æstetik ved at anvende low-fi content og hverdagsnære optagelser med rigtige mennesker, fordi det passer til TikToks kultur, hvor indhold ofte performer bedre, når det virker ægte frem for poleret, og hvor der opstår en form for parasocial relation mellem afsender og modtager. Samtidig arbejdede vi med en before/after-struktur, som er en genkendelig content-form på platformen, og som gør budskabet nemt at afkode hurtigt, hvilket understøtter platformens krav om snackable content og hurtig værdiskabelse, og vi visualiserede vores idé gennem en mockup i Figma for at konkretisere vores koncept.
I anden del af opgaven arbejdede vi med at udvikle content til Instagram, hvor vi tog udgangspunkt i platformens mere æstetiske og livsstilsorienterede karakter, og her valgte vi at arbejde med en billedkarussel, som gav mulighed for at skabe en sammenhængende visuel fortælling. Vi justerede målgruppen til et lidt ældre segment, omkring 25–40 år, som i højere grad er præget af værdibaseret forbrug og identitet, og derfor arbejdede vi med æstetisk kuratering, visuel identitet og en tydelig kobling til brugerens selviscenesættelse, hvor produktet bliver en del af en ønsket livsstil.
I modsætning til TikTok, hvor fokus var på hurtig opmærksomhed, arbejdede vi her med value-based branding, hvor bæredygtighed og genanvendelighed blev fremstillet som værdier, brugeren kan identificere sig med, og vi arbejdede samtidig strategisk med algoritmen gennem brug af hashtags, call-to-actions og fokus på engagement rate i form af likes, kommentarer og delinger, fordi det er centralt for indholdets reach og synlighed. Derudover diskuterede vi etiske dilemmaer i forhold til brugen af influencere, hvor vi vurderede, at influencer marketing kan skabe synlighed, men samtidig kan udfordre troværdigheden, hvis det opleves som uautentisk, og vi nåede frem til, at eget content i højere grad kan styrke brandets autenticitet.
Processen i gruppen var præget af en hurtig og relativt iterativ tilgang, hvor vi først gennemgik opgaven, valgte vores case og derefter hurtigt gik fra idé til koncept og videre til visualisering i Figma, og efter et nyt oplæg om Instagram justerede vi vores tilgang, så den passede til platformens medielogik, hvorefter vi præsenterede vores løsning for en anden gruppe og modtog feedback, som bidrog til en refleksiv forståelse af vores valg og prioriteringer.
Refleksion
Hvis jeg skal reflektere over selve workshopforløbet, oplevede jeg, at opgaven var opdelt i to dele med cirka en time til hver, hvilket gjorde processen relativt komprimeret og til tider forhastet, da vi nåede at udvikle idéer og producere et output, men ikke havde tilstrækkelig tid til fordybelse, iteration og egentlig udforskning af vores idéer i dybden. Jeg oplevede derfor, at vi hurtigt bevægede os fra en divergent fase, hvor man genererer idéer, til en konvergent fase, hvor man vælger en løsning, uden at have tilstrækkelig tid til at afprøve og videreudvikle forskellige muligheder, og jeg tror, at hvis workshoppen havde været opdelt i flere mindre delopgaver med løbende feedback loops, ville det have givet bedre mulighed for at arbejde mere iterativt og dermed resultere i et stærkere og mere gennemtænkt produkt.
Derudover oplevede jeg, at vi ikke nåede ind i et egentligt flow state, hvor man er fuldt fordybet og kreativt engageret, hvilket ofte kræver mere tid og ro til at eksperimentere, og som er en vigtig del af kreative processer som content creation, hvor kvalitet ofte opstår gennem gentagelser og justeringer. Samtidig gav det korte og intensive format dog en forståelse for, hvordan man i praksis ofte arbejder under tidspres i en kommerciel kontekst, hvor hurtige beslutninger og effektiv produktion også er centrale kompetencer, og samlet set har workshoppen derfor givet mig en bedre forståelse for balancen mellem hurtig eksekvering og kreativ fordybelse, samt hvor vigtigt det er at tilpasse content strategisk til både målgruppe, platform og den kontekst, indholdet indgår i.
