PROJEKT 2 – INSTALLATIONSPROJEKT FOR WORD FESTIVAL

PROJEKT 2 – INSTALLATIONSPROJEKT FOR WORD FESTIVAL

Procesbeskrivelse

I dette projekt arbejdede vi med at udvikle en prototype af en digital vagtplanlægningsapp til Word Festival, med fokus på bedre struktur, kommunikation og overblik for både frivillige og planlæggere.

Link til prototype:
PROTOTYPE

Vi startede med research, hvor vi interviewede frivillige og vagtkoordinatorer for at forstå deres behov og udfordringer. Samtidig gennemgik vi festivalens eksisterende vagtplanlægningssystem.

På baggrund af dette lavede vi en målgruppeanalyse, hvor vi tog højde for forskellige tekniske kompetencer. De frivillige er typisk 55+ år.

 

 

Vi udviklede skitser, styletile, og wireframes, som vi testede tidligt for at sikre, at navigationen var intuitiv og forståelig. Vores visuelle design tog udgangspunkt i Word Festivals visuelle udtryk, så farver, typografi og grafiske elementer matchede festivalens identitet.

Undervejs lavede vi brugertests, hvor vi evaluerede flow, forståelse og navigation. Feedback fra disse tests blev brugt til at justere prototypen, så den blev mere brugervenlig. Som supplement til prototypen skulle vi også producere  marketingmateriale: plakat, flyer og video.

Styletile: Vi arbejdede ud fra WORD Festivals egne farver og typografi, for at skabe en app som falder inden for deres viduelle identitet
Prototype design i Figma

Vores løsningsforslag

Word Festival organiserer i dag frivilligvagter via Excel-ark, hvilket kan være uoverskueligt og svært at koordinere. Vi havde ikke kontakt til festivalens frivillige, men interviewede frivillige og koordinatorer fra andre arrangementer for at få indsigt.

De centrale behov, vi identificerede, var: overskueligt overblik over vagter, et samlet kommunikationssted, fleksibel håndtering af vagtønsker og sikker registrering af fremmøde.

Vores løsningsforslag blev en app-prototype, der samler funktionerne ét sted: overskuelig vagtplan, internt kommunikationssystem, vagtønsker og QR-check-in.

Appen er designet til at være intuitiv og let at bruge for alle, også mindre teknisk erfarne frivillige.

Organisering af gruppearbejdet

Fra start sikrede vi en klar opgavefordeling, hvilket gjorde det muligt at arbejde parallelt og rette fejl undervejs. Kombinationen af fælles deadlines og individuel fleksibilitet gjorde, at alle kunne planlægge deres egen tid. Vi hjalp hinanden kontinuerligt med spørgsmål og feedback inden for vores respektive ansvarsområder.

Designprocessen

I arbejdet med prototypen anvendte vi designprincipper som brugervenlighed, konsistens og tilgængelighed. Vi arbejdede med heuristisk evaluering og iterativ designproces, hvor feedback fra brugere løbende blev implementeret. Desuden tog vi højde for CRAP-principperne (Contrast, Repetition, Alignment, Proximity) i vores visuelle design, så information blev overskuelig, navigationslinjer tydelige, og vigtige funktioner lettilgængelige.

Ved at kombinere teori og praksis har vi skabt en prototype, der både er visuelt sammenhængende og funktionelt intuitiv, samtidig med at den imødekommer de frivilliges og planlæggeres konkrete behov.

Refleksion

Gennem projektet har jeg oplevet, hvor vigtigt det er at kombinere struktur og fleksibilitet i gruppearbejde.

Fra starten havde vi en tydelig rollefordeling, hvilket gjorde det muligt at arbejde parallelt, sikre kvaliteten undervejs og tilpasse arbejdsrytmen individuelt.

Samtidig viste det sig, at tidlig test af løsninger og løbende justeringer baseret på feedback er afgørende for at udvikle en funktionel og brugervenlig prototype.

Undervejs stødte vi på udfordringer, især i kommunikationen, når nogle var offline uden at informere gruppen.

Det blev også tydeligt, at det er vigtigt at skabe plads til forskellige arbejdsstile og idéer, så alle føler sig hørt og værdsat.

Teamets samlede kompetencer spillede en central rolle for projektets succes. Nogle medlemmer bidrog med stærke visuelle færdigheder, som gav vores video og design et professionelt udtryk, mens andre havde overblik og kunne fordele opgaver effektivt. Åbenheden over for nye idéer gjorde processen både kreativ og dynamisk.

Jeg tager flere læringer med videre til fremtidige projekter. Det er vigtigt at etablere klare kommunikationsregler fra starten, skabe en kultur hvor forskelligheder ses som styrker og udnytte teamets kompetencer strategisk, for eksempel ved at lade den med stærke foto skills tage lead på visuelle elementer.

Samlet set er jeg tilfreds med, at vi har udviklet en løsning, der samler alle funktioner ét sted og gør vagtplanlægningen enkel, overskuelig og tilgængelig for alle frivillige.

Scroll to Top