Procesbeskrivelse
I denne projekt har vi arbejdet med brugergrænseflader og digitalt indhold. Vi har arbejdet med en iterativ tilgang ved brug af Scrum, hvor arbejdet er opdelt i 6 sprints med forskellige fokusområder. Herunder delopgaver, som vi skulle løse fra sprint til sprint. Denne struktur har gjort det muligt for os løbende at udvikle, evaluere og justere både proces og produkt. Vi har ved enden af hvert sprint udført et “sprint review”, hvor vi gennemgik hvad, der gik godt og hvad vi kunne gøre anderledes ved næste sprint.
Opstart og fundament:
I opstartsfasen fandt vi sammen med studiegruppen, som på forhånd var sammensat af underviserne, og de første rammer for samarbejdet blev etableret. Vi udarbejdede en gruppekontrakt og aftalte spilleregler i forhold til samarbejdet. Da gruppen ikke selv var sammensat, havde vi fokus på hurtigt at skabe struktur og overblik over roller og passende opgavefordeling.
Vi oprettede derfor et Scrum-board, hvor vi uddelte rolle og opgaver. En Discord og Google Drev blev oprettet for at holde en løbende kontakt og samle alt vores arbejde, så det var let tilgængeligt for alle. Vi dannede et overblik over deadlines og oprettede i den forbindelse et fælles Google Calendar, hvor vi skrev vores mødetidspunkter, møder med interresenter og overordnede deadlines ind.
Samtidig blev der lavet indledende research på organisationer. Til kickoff valgte vi at arbejde med SIND, da vi så et potentiale i deres manglende målretning mod unge. Allerede her fik vi afgrænset vores problemfelt og formuleret foreløbige problemstillinger.
Problemfelt:
Hvordan kan vi hjælpe unge med at deltage i frivilligt arbejde i SIND?
Problemstillinger:
- Hvordan kan vi øge SINDs synlighed blandt unge?
- Hvordan kan et digitalt koncept understøtte unges interesse og deltagelse i frivilligt arbejde hos SIND?
Sprint 1: Struktur og fælles rammer
I første sprint arbejdede vi med at skabe et solidt fundament for projektet. Vi udarbejdede en interessentanalyse og en risikoanalyse for at få overblik over både relevante aktører og potentielle udfordringer i projektet. Derudover lavede vi en testplan og gennemførte indledende brugertest, samtidig med at vi opstillede en RACI-matrix for at tydeliggøre roller og ansvar i gruppen.
Sprint 2: Research og indsigt
I sprint 2 havde vi fokus på at opnå en dybere forståelse af målgruppen. Vi arbejdede med netnografi af unge i alderen 20–25 år for at få indsigt i deres digitale vaner og motivation. Samtidig analyserede vi SINDs digitale tilstedeværelse for at identificere styrker og svagheder i deres nuværende kommunikation.
Derudover anvendte vi KWHL og BMC som værktøjer til at strukturere vores viden og skabe overblik over projektets retning. Derudover begyndte vi idegenerering. Sprintet var relativt kort, hvilket vi senere justerede i vores planlægning.
Sprint 3: Konceptudvikling
Projektet begyndte for alvor at tage form i sprint 3. Her arbejdede vi med at udvikle personaer på baggrund af vores research, hvilket gav os en mere konkret forståelse af målgruppen. Samtidig udarbejdede vi en tone of voice og en content guide, så vores kommunikation blev mere målrettet og konsistent. Vi arbejdede også videre med indholdsstrategi og udviklede de første wireframes.
På baggrund af dette nåede vi frem til et koncept om en onboarding-side, der skal gøre det nemmere for unge at blive frivillige. Fokus var især på at skabe en tryg og overskuelig oplevelse, som samtidig motiverer brugeren til at engagere sig.
Sprint 4: Design og UX
I den efterfølgende fase bevægede vi os fra idé til konkret design. Vi videreudviklede vores wireframes til hi-fi wireframes og begyndte at arbejde med et designsystem, som skulle sikre en visuel sammenhæng. Derudover arbejdede vi med user flows og copywriting for at styrke brugeroplevelsen og gøre indholdet mere tilgængeligt.
Vi gennemførte også brugertest i form af cardsorting, hvilket gav os værdifuld indsigt i, hvordan brugerne opfatter struktur og indhold. På baggrund af testen lavede vi flere justeringer i vores løsning.
Midtvejspitchen fungerede som et vigtigt checkpoint, hvor vi fik feedback på blandt andet vores målgruppeafgrænsning.
I denne fase deltog vi også i SINDs generalforsamling, hvor medlemmer af bestyrelsen inviterede os til at holde et kort oplæg om vores projekt og have en dialog med dem. Vi fik mulighed for at præsentere vores foreløbige idéer og stille spørgsmål. Det gav os et mere nuanceret indblik i organisationens arbejde og udfordringer, særligt i forhold til unges engagement. Oplevelsen gav os en bedre forståelse af den kontekst, vores løsning skulle fungere i, og bekræftede flere af de antagelser, vi havde gjort os gennem vores research.
Sprint 5: Implementering og produktion
Herefter gik vi i gang med implementeringen, hvor vores design blev omsat til et færdigt produkt. Vi arbejdede med kodning i HTML, CSS og JavaScript og udviklede forskellige interaktive elementer som quiz, kort, filtrering, og carousel, der skulle gøre oplevelsen mere engagerende.
Samtidig arbejdede vi med produktion af procesvideo- og SoMe-indhold samt udarbejdelse af klientrapporten. Arbejdet foregik både individuelt og i fælles fysiske og online møder, hvor vi løbende fulgte op og aftalte opgavefordeling fra gang til gang.
Sprint 6: Aflevering og finpudsning
I den afsluttende fase handlede det primært om at få alle de sidste detaljer på plads og sikre, at projektet var klar til aflevering. Vi gennemgik alle funktioner og links for at sikre, at alt fungerede korrekt, og vi arbejdede med at rydde op og optimere koden.
Derudover færdiggjorde vi procesportfolioen, producerede individuelle videoer om vores egen kode og klippede den samlede procesvideo færdig. Sprintet blev rundet af med et sprint review.
Der var et tydeligt fokus på detaljeniveauet i denne fase, hvor vi rettede små fejl, forbedrede brugeroplevelsen og sikrede en rød tråd i både design og funktionalitet. Arbejdet foregik både individuelt og i fællesskab, og vi koordinerede løbende for at få alle dele til at hænge sammen. Det fungerede som en naturlig afslutning, hvor projektet blev samlet og gjort klar til aflevering.
Refleksion over proces
Når jeg ser tilbage på vores proces, er det tydeligt, at vi startede ret struktureret, men uden helt at forstå, hvad det egentlig vil sige at arbejde agilt i praksis. Vi brugte Scrum fra starten med sprints og Scrum-board, men i begyndelsen var det mere en ramme, vi fulgte, end en metode vi aktivt arbejdede ud fra.
Vores første sprints var f.eks meget korte og ikke særlig skarpt defineret. Vi nåede opgaverne, men uden en tydelig fælles forståelse af, hvad sprintet skulle munde ud i. Først senere begyndte vi at arbejde mere i tråd med Scrum-principper, hvor hvert sprint havde et klart fokus og en funktion i den samlede proces. Det gjorde, at vi gik fra bare at løse opgaver til faktisk at arbejde mere målrettet og iterativt.
En af de største udfordringer i vores proces var balancen mellem individuelt og fælles arbejde. I mange perioder arbejdede vi meget individuelt, hvilket gjorde os effektive, men samtidig betød det, at overblikket i gruppen blev svagere. Flere gange oplevede jeg, at man skulle opdateres på andres arbejde i stedet for at være en del af processen undervejs. Det er måske en af ulemperne ved at fordele opgaver ud, men det kunne ikke gøres anderledes, hvis vi også skulle nå det hele.
Det hænger godt sammen med teorien om samarbejde i designprocesser, hvor en fælles forståelse er afgørende. Vi forsøgte at løse det ved at indføre små check-ins og bruge Discord mere aktivt til at give updates. Vi oprettede i den forbindelse en “Daily check-in” tekstkanal. Det lyder som en lille ting, men det gjorde faktisk en stor forskel i forhold til transparens og samarbejde. Hvis vi havde gjort det fra starten, tror jeg, processen havde været endnu stærkere.
Noget af det, der fungerede bedst, var vores arbejde med brugerinddragelse. I starten havde vi nogle ret klare idéer om, hvad der ville fungere for unge, men det blev tydeligt gennem bl.a. vores cardsorting-test, at vores antagelser ikke altid holdt. Vi ændrede bl.a. struktur, rækkefølge og placering af elementer på baggrund af testen.
Det var en ret vigtig læring, fordi det viste, hvor stor forskel det gør at teste sin løsning. Det understøtter også centrale UX-principper om, at design bør baseres på brugeradfærd frem for antagelser. Her gik vi fra at designe ud fra vores egne idéer til i højere grad at designe med udgangspunkt i brugerne.
Hvis jeg skal pege på noget, vi kunne have gjort bedre, så er det vores arbejde med problemformulering og målgruppe. Vi arbejdede længe med to personaer, hvilket gjorde det sværere at ramme en helt skarp retning i vores løsning. Det blev også tydeligt i den feedback, vi fik til midtvejspitchen.
Set i forhold til designprocesser som Design Thinking, tror jeg, vores “define”-fase kunne have været skarpere. Vi brugte meget tid på research, men vi kunne have været bedre til at skære ind til kernen bagefter. En mere præcis målgruppe tidligere i processen ville have gjort vores tone of voice og koncept endnu stærkere.
Samarbejdet med SIND havde også stor betydning for vores proces. Det gjorde projektet mere virkeligt, og især vores deltagelse i generalforsamlingen gav indsigt, som vi ikke kunne have fået gennem research alene. Det blev tydeligt, at organisationen arbejder med begrænsede ressourcer, og at der var brug for en løsning og tiltag til at motivere unge til at deltage aktivt i frivilligarbejdet hos dem.
Overordnet set oplevede jeg, at vores proces udviklede sig fra at være ret opgaveorienteret til at blive mere refleksiv og iterativ. Vi blev bedre til at justere undervejs og tage læring med videre fra sprint til sprint.
Hvis jeg skulle gøre noget anderledes næste gang, ville jeg afgrænse målgruppe og problemformulering tidligere. Så ville jeg planlægge sprints mere realistisk, så der ikke var behov for at bruge meget tid på at rykke rundt i delopgaver. Så ville jeg prioritere mere fælles arbejde i starten af processen, så der ikke kun er en der sidder med en central delopgave, der gør at de andre mister overblik allerede tidligt i processen.
Samtidig synes jeg, at vores proces fungerede godt netop fordi vi løbende tilpassede den. Vi startede ikke perfekt, men vi blev bedre undervejs, og det er i virkeligheden meget i tråd med den agile tilgang.