Refleksion over studiegruppedynamik og egen læring i P3 projektet
I P3 projektet arbejdede vi formelt individuelt, men med krav om at indgå i en studiegruppe, som kunne fungere som sparringspartner gennem processen. Denne struktur har haft stor betydning for både min faglige udvikling og min oplevelse af projektarbejdet.
Studiegruppedynamik
Jeg havde en fast studiemakker, Channe, som jeg samarbejdede tæt med under hele P3-projektet. Vi mødtes flere gange fysisk på skolen, og når vi arbejdede hjemmefra, holdt vi løbende kontakt via Messenger. Her brugte vi hinanden aktivt til sparring, feedback og hjælp inden for vores respektive kompetencer og styrker. Det var en stor støtte at have en fast arbejdsmakker, da det betød, at jeg ikke stod alene med frustrationer eller perioder, hvor jeg mistede overblikket. Vi hjalp hinanden med at finde tilbage på sporet og bevare fokus i processen.
Derudover valgte vi at oprette en fælles sparringsgruppe på Facebook, hvor omkring 12 andre studerende deltog. Gruppen fungerede som et åbent forum, hvor man frit kunne stille spørgsmål, både om store og små problemstillinger og oplevelsen var, at alle var meget hjælpsomme og engagerede i at hjælpe hinanden videre i projektarbejdet. Denne form for fælles vidensdeling viste sig at være en særdeles god løsning, som jeg helt sikkert vil tage med videre og anvende i fremtidige projekter.
Udover samarbejdet med min faste studiemakker mødtes jeg også med min “studiemakker på tværs”. Selvom de havde ferie på tidspunktet, tog de sig tid til at mødes med mig, hvilket jeg satte stor pris på. Under mødet gennemgik vi det arbejde, jeg havde lavet indtil da, og jeg fik konkrete tips og tricks til, hvad der skulle på plads inden aflevering af projektet samt i forhold til forberedelsen til den kommende 1. semesterprøve. Denne feedback gav mig større overblik og tryghed i den afsluttende fase.
